Vores udgangspunkt må være: Hvorfor ikke? For i det perspektiv tør vi prøve nyt.

Det mener danske Solveig Bjørnholt Knudsen. Hun er 40 år, uddannet operationssygeplejerske og har været rådgiver i My Sisters siden 2005, efter hun kom til Etiopien med sin mand og 3 børn. De er udsendt som missionærfamilie af Dansk Etioper Mission.
Mødte grundlæggeren af My Sisters
Her blev det til et møde med grundlæggeren af My Sisters, Marit Bakke, som opfordrede hende til at gå ind i arbejdet. Marit Bakke tog til Norge for at fortsætte fundraising, og derfor fik Solveig Bjørnholt Knudsen rollen som rådgiver i My Sisters.
Kommer med inspiration og nytænkning
Mit arbejde på My Sisters består i at rådgive i de aktiviteter, der allerede er, at komme med inspiration og nytænkning. Jeg skal sørge for, at personalet er veluddannet og til stadighed dygtiggør sig.
Solveig Knudsen kan meget godt lide sit job. Arbejdet passer perfekt til det, jeg er glad for at arbejde med, siger hun. I de sidste år har vi arbejdet rigtig meget med faciliteterne og planlægning af indretning efter behov. Det er en udfordring, der passer mig godt.
Må anstrenge os på at gøre vores bedste
Til spørgsmålet om My Sisters gør en forskel, er svaret ja, uden tøven. My Sisters gør en stor forskel, siger Solveig Knudsen. Både for klienterne, men også for personalet, hvor en del af dem er tidligere klienter eller uudannede. Og det gør ikke kun forskel, økonomisk. Det betyder at klienterne ikke skal stå alene, men at de kan være en del at et større fællesskab.
Min vision er at vi skal holde fast i den udvikling, vi er startet på. Vi skal anstrenge os på, at gøre vores bedste og ændre vores arbejde efter klienternes behov.
Af Anne Birgitte Haahr Andersen, volontør i My Sisters,
0 replies

Legg igjen et svar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *